Historien om Miss Bagel
Fra succesfuld café til egen produktion
Virksomheden startede oprindeligt ud som en café i Helsingør, der bl.a. solgte kaffe og bagels. Vi synes dog at det var fjollet at bagels var noget der skulle bestilles fra udlandet og derfor begyndte vi at eksperimentere med at bage dem selv. Det krævede et større research arbejde i USA, da der er flere måder at bage bagels på og vi fik en ekspert til Danmark for at oplære os, før teknikken sad lige i skabet.
Derefter startede vi vores eget bagel-bageri og begyndte også at sælge til andre cafeer. Slutteligt valgte vi at sælge caféen fra, købe større lokaler og fokusere på brødproduktionen. Vi tog nogle af vores café favoritter med os, fx brownien og cookies.
Derudover har vi udvidet brødproduktionen til også at omfatte burgerboller, sandwichbrød, pizzadej og et større udvalg af kager under vores søsterbrand Signatur Konditoriet.