Rene Råvarer
Om vores bagels
Bagels bages af gærdej og har et karakteristisk hul i midten. Deres særlige konsistens skyldes blandt andet at dejen er blevet dyppet i kogende vand før bagning eller bagt i en dampovn, som vi gør hos Miss Bagel. De leveres på frost og skal blot tøs op og lunes.
I 2016 har vi kigget vores opskrift efter i sømmene og har fået ryddet godt op i ingredienslisten, uden at pille ved den gode kvalitet. Det er der kommet et meget renere produkt ud af uden tilsatte fedtstoffer* og med et minimum af E-numre. Vi følger desuden fødevarestyrelsens vejledende saltmål.
Du kan læse mere om de e-numre der forekommer i vores bagels i teksten længere nede.
Vi bager ca. 11-12 forskellige bagel varianter, der alle bliver bagt lige her i Danmark. Nogle af dem er fedtfattige, nogle er bagt med ost, imens andre er bagt med fuldkorn. Med undtagelse af cheddar varianterne er alle vores bagels desuden veganske. Vores bagels sælges engros hos forskellige grossister landet over og private kan få fingrene i dem som 2- eller 4-pak i udvalgte detailbutikker, hos nemlig.com eller som private label i de førende danske supermarkedskæder. Læs her hvor du som privat, kan købe vores bagels.
Rene råvarer
Fri for stråforkortere og nedvisningsmidler
I vores bagel- og brødproduktion bruger vi primært kerner og mel produceret i Danmark, mærket med NaturAks. NaturAks betyder at kerner og mel er kontrolleret for både stråforkortere og nedvisningsmidler, hvilket er bedre for miljø og mennesker. Derudover bruger vi bl.a. italiensk mel fx durum mel.
Dansk mel
Størstedelen af vores mel kommer fra den danske mølle Valsemøllen. Det er primært dansk mel vi køber hos dem. Vi køber så vidt muligt altid mel af mærket Naturaks.
Ingen E-numre tilsættes under produktionen
I 2016 kiggede vi vores opskrift efter i sømmene og fik ryddet godt op i ingredienslisten ved at fravælge de råvarer, som havde flere tilsætningsstoffer. Alt sammen uden at pille ved den gode kvalitet. Vi mener, at dette giver et renere produkt. Alle bagels er fuldstændig fri for fedtstoffer, undtagelsen er de to chili cheddar bagels varianter, der er toppet med rigtig cheddar ost. Alle vores brød og bagels indholdet desuden kun et minimum af E-numre. Her kan du læse mere om de 6 E-numre som er tilbage i vores bagels.
Bemærk at alle tilsætningsstofferne stammer fra råvarerne, ingen E-numre tilsættes under produktionen.
Sorbitan monostarat E491
E491 eller ”sorbitan monostarat” er en del af vores tørgær og er af vegetabilsk oprindelse. Uden denne specielle gær kan vi ikke bage vores bagels og derfor finder du dette E-nummer i alle vores bagels. Vi bruger tørgær fra De Danske Gærfabrikker og gæren er både kosher og halal certificeret.
Citronsyre E330 og kaliumsorbat E202
E330 dækker over citronsyre som bl.a. forekommer naturligt i citrusfrugter. Citronsyrens funktion er at surhedsregulere samt forstærke antioxidanter. Dette E-nummer findes i vores bagel variant med soltørrede tomater, specifikt fra flåede tomater. De soltørrede tomater indeholder yderligere et E-nummer: E202. Nummeret dækker over kaliumsorbat, som hæmmer væksten af mug og bakterier under fremstillingen/tørringen af tomaterne.
Farve E160b og Kalciumklorid E509
E-nummeret E160b forefindes i den cheddarost, som vi bruger i vores to chili cheddar varianter. Farven stammer fra frø af busken Annatto, som er blevet brugt til farvning af mad i århundreder. Her er tale om et E-nummer der udelukkende har kosmetisk betydning for osten (giver den klassiske rødgule farve), det påvirker ikke smagen. I vores chili cheddar varianter findes også kalciumklorid E509, også kaldet kalcium salt. E509 er et surhedsregulerende middel i jalapeños, som tilsættes for at sikre holdbarheden på syltede jalapeños.
Melbehandlingsmiddel E300
E300 dækker over ascorbinsyre, som er C vitamin, der forekommer naturligt i citrusfrugter. E300 giver en bedre bage-effekt, idet det strammer gluten trådende op og giver større volumen. Dette E-nummer findes i vores fuldkornsmel og forekommer derfor kun i varianterne Fuldkorn Rug samt Fuldkorn Chili Cheddar.
Bæredygtig økologisk palmeolie – RSPO certificeret
Vores økologisk Tærtedej indeholder en margarine der er produceret på palmeolie. Denne olie har en SG-certificering og en RSPO-certificering (BVC-RSPO-DK005678). Det betyder at produktionen er bæredygtig og ikke har negative konsekvenser for dyr eller mennesker. Palmeolie er en af verdens ældste og største olieafgrøder og kan godt produceres på bæredygtig vis, uden at fælde gammel regnskov og gøre dyr og mennesker hjemløse. RSPO-organisationerne arbejder for en bæredygtig produktion af palmeolie, der tager hensyn til både mennesker og naturen.